En stor del af vores kunder bruger os til konstruktion og designarbejde i samarbejde med deres interne el-afdeling. Dette er i forbindelse med tilbud og design af deres hovedprodukt, hvor styringer og PLC er en del af konstruktionen. Vi designer og dokumenterer konstruktionen, og sikrer den lever op til de krav, som er sat af kunden i forhold til funktionen, miljøet og den situation, som styringen skal fungere i.
Vi dokumenterer at konstruktionen lever op til lovkrav, sikkerhedskrav og leverer gennemarbejdede el-diagrammer med fuld sporbarhed. Afregningen af grundkonstruktionen er på medgået tid, eller tilbud.
Vi kan også producere styringen i vores tavlefabrik.
Vores teknikere og produktionen har et meget tæt samarbejde, og det sikrer vi kan indarbejde kundekrav og eventuelle ændringer selvom leveringstiden er kort. Design af styringer på maskiner er et specialefelt, og i stor udvikling. Både på hardware og software. Vores fordel er, at vores programmører også er erfarne i hardware, og det sikrer den samlede funktion og senere muligheder for opgraderinger.
På hardware bruger vi primært produkter fra Schneider, Siemens og Phoenix. På software anvender vi Siemens, Loytech og Tridium og andre fabrikater på projekter efter slutkundekrav. Vi anvender primært SEE Electrical med database hierarki til udarbejdelse af dokumentation.
Står du i en tvist hvor du eller alle parter har brug for helt uvildig teknisk rådgivning, kan vi løse den opgave på timebasis.
I kan have brug for hjælp til at kigge på lignende sager, få et hurtigt overblik over praksis i branchen eller komme fra konflikt til løsningsforslag meget hurtigt for at minimere følgeomkostninger. Byggeri er trods meget god lovgivning på området, også et meget praktisk fag, som læner sig op ad skønsmæssige vurderinger.
I vores projekter arbejder vi ofte sammen med andre elektrikere, og vi har derfor et godt ry og et godt netværk. Også til andre faggrupper.
Du skal være opmærksom på, at vi som uvildige rådgivere alene vil pege neutralt på den rigtige løsning, eller pege på en række løsningsforslag i forhold til praksis.
Og at det vil være uvildigt for alle parter. Der er tale om at vi supplerer sund fornuft med en faglig vurdering.
Vi er kendt for at have vores faglige integritet på plads, og at vi går efter en pragmatisk løsning, som ikke overkomplicerer problemstillingen. Derfor bliver vi brugt i syn og skøn sager, når tingene er havnet i en retslig tvist.
Har du brug for rådgivning om dit byggeprojekt eller byggeproces for den del der vedrører el-arbejde? Det kan være lovgivning, tegningsmateriale, godkendelser eller projektledelse, kan vi hyres ind til dette på fastsat timeløn.
Vi vurderer dit projekt sammen med dig, beskriver risiko og mangler og hjælper dig med at optimere på din kommende byggeproces.
Har du brug for projektledelse i et igangværende projekt eller en fagperson, som kan tage dialogen i en konflikt-situation kan vi være din neutrale rådgiver.
Ofte er der en stor merværdi i at løse konflikter hurtigt og konkret.
Læs om alle vores ydelser